Søg:
mastercard VISA
Orkiderejser
Orkiderejser
Elsebeth Gramstrup Christensen
Rådyrvænget 130
5800 Nyborg
Danmark
work +45 65313025
cell +45 20911019

Hvad kan vi på Bali

River rafting inkl. frokost


I bliver hentet på jeres hotel og får en grundig gennemgang inden den 15 minutter langevandretur til floden.

Sejlturen tager ca. to timer og afsluttes med en dejlig frokost på flodbredden.
Det meste af tiden glider gummiflåden roligt ned af Ayung- floden, mens i passerer det ene mere betagende natursceneri efter det andet.
Vi kan også garantere at lattermusklerne bliver rørt undervejs, og mon ikke også det giver et lille sug i mellemgulvet under visse passager på floden.

Afhentning på hotel ved sydkysten (Sanur, Nusa Dua, Tanjung, Kuta m.v.) eller Ubud



Pris pr. person fra kr. 320 ,-

Mountainbike -tur inkl. frokost


Efter ca. 2 timers kørsel er i fremme i landsbyen Papadan.
Her bliver I udstyret med en mountainbike og div. sikkerhedsudstyr, og efter en kort introduktion er I klar til at starte dagens oplevelser på to hjul.

Turen ned ad Mount Batur foregår i et roligt tempo på fredelige, småt befærdede veje og stier, der bl.a. tager jer forbi hyggelige landsbyer, skyggefulde plantager og gamle tempelområder.
Undervejs er der indlagt rigeligt med pauser, så I kan nyde de smukke scenerier og få taget nogle billeder til ferie-albummet.
Efter cykelturen får I en god frokost, inden I køres tilbage til jeres hotel.

Afhentning på hotel ved sydkysten (Sanur, Nusa Dua, Tanjung, Kuta m.v.) eller Ubud



Pris pr. person fra kr. 335 ,-

Elefantsafari inkl. frokost
elefant_safari1.jpg

En køretur på ca. 45 min tager jer til landsbyen Taro, hvor transporten overlades til elefanterne.
I skal på en spændende tur rundt i elefantparken, og efter ca. 45 min. slutter turen ved elefanternes badesø.

Frokosten serveres i parkens restaurant.
I er tilbage på jeres hotel omkring kl. 16:00.

Afhentning på hotel ved sydkysten (Sanur, Nusa Dua, Tanjung, Kuta m.v.) eller Ubud



Pris pr. person fra kr. 530 ,-

Delfintur til Serangan Island


I bliver hentet på jeres hotel på sydkysten og tager til den lille ø Serangan, hvor der venter jer et anderledes og fascinerende møde med delfiner.

Når I ankommer, får I en velkomstdrink og en kort briefing om delfinerne.
I får udleveret redningsvest og gummisandaler, hvorefter I hopper ned til delfinerne i havbassiner fra de flydende pontoner.
Herefter har I 40 minutter sammen med de legesyge og nysgerrige delfiner.

Afhentning på hotel ved sydkysten (Sanur, Nusa Dua, Tanjung, Kuta m.v.)



Pris pr. person fra kr. 570 ,-

Delfinsafari i Lovina


Allerede mellem klokken 5 og 6 om morgenen bliver I hentet på jeres hotel i ovina (afhængig af hvilket hotel, I benytter).

I springer på båden og sejler ca. 20 minutter ud til det område, hvor delfinerne almindeligvis mødes for sammen at nyde morgensolens første stråler.
Forhåbentlig får I rig lejlighed til at opleve de legesyge delfiner springe rundt i vandet.
Der er rigtig gode muligheder for at se delfiner på turen, men eftersom delfinerne lever frit i naturen, kan vi ikke garantere det.

Ca. kl. 7 går turen tilbage på jeres hotel.
Afhentning på hotel i Lovina



Pris pr. person fra kr. 335 ,-

Mt. Batur Vulkantrek ved solopgang inkl. morgenmad og frokost


Kl. 01-01.30 afhentes I på jeres hotel og kører ca. 2 timer til landsbyen Penelokan.
Hefra kører I ned til foden af Mount Batur til startpunktet for opstigningen. Efter nogle timers trekking, når I toppen, hvor I bliver belønnet med udsigten over området, mens solen står op og sender sine første stråler ud over dalene.
I får en let morgenmad på toppen, som bl.a. inkluderer vulkansk dampede æg!

På vej ned igen vandrer I forbi varme kilder, hvor I har mulighed for at tage et behageligt og oplivende bad.
Tilbage i Penelokan er der frokost på Lake View Restaurant, hvorefter turen går mod jeres hotel.
På vejen besøges Tampaksiring (Holy Sprin Water Temple), den traditionelle landsby Sebatu og I ser de smukke risterrasser ved Tegallalang.

Afhentning på hotel ved sydkysten (Sanur, Nusa Dua, Tanjung, Kuta m.v.) eller i Ubud



Pris pr. person fra kr. 1.135 ,-

Seawalker inkl. frokost


At vandre rundt under havet lyder måske som en science fiction film, men denne ”Seawalker”-tur tilbyder lige præcis dette.
Med et minimum af udstyr tager det ikke lang tid, før du kan stå på havbunden med fisk og koraller inden for rækkevidde.

Før I ankommer til Seawalker- stationen, skifter I til badetøj, og kun 3 minutter fra stranden ligger stationen.

Stationens medarbejdere vil tage sig godt af jer, og I behøver ikke at bekymre jer om noget!
Frisk luft tilføres konstant fra en slange til hjelmen, så I uden problemer kan gå ned ad en trappe til bunden af havet, mens de farverige fisk begynder at omkranse jer.

Stationens instruktører vil altid følge jer under aktiviteten.
Med det unikke hjelmdesign, kommer I ansigt til ansigt med livet under havet og vil være i stand til at indånde den samme luft som på overfladen.
Kontaktlinser og briller kan bæres under hele turen under vand, eftersom hjelmen holder hovedet tørt.
Efter denne oplevelse serveres der frokost, og så går turen tilbage til hotellet.
Afhentning på hotel ved sydkysten (Sanur, Nusa Dua, Tanjung, Kuta m.v.)



Pris pr. person fra kr. 440 ,-

Mataram City Tour


Spændende udflugt med vægten lagt på Lomboks kulturelle og historiske seværdigheder i og omkring hovedstaden Mataram.

Under denne tur besøger vi bl.a. Banyu Mulek, hvor der laves keramik med traditionelle håndværkssmetoder.
Næste stop er ferskvandsbassinet ved Narmada, som de lokale indbyggere mener kan holde folk unge og raske.
Derefter går turen videre til det unikke tempel Lingsar, hvor der tilbedes tre forskellige religioner i samme tempel (Hindhu, Budhisme og Moeslem Watu Telu).
Cirka kl. 13 returnerer I til hotellet.

Afhentning på hotel i Senggigi-området eller Kuta på Lombok.



Pris pr. person fra kr. 230 ,-

Heldags Sasak -tur


På denne tur kommer I tæt på Lomboks oprindelige Sasak-kultur.

Om morgenen er der afgang fra hotellet til ”Getap Blacksmits Village” for at se smedene producere hestesko, knive og redskaber for landmændene.

Derefter tager vi videre til landsbyen Karang Bayan for at besøge et typisk Sasak-familiehus, som er bygget af træ og bambus.
En kort gåtur gennem landsbyen giver os mulighed for at opleve daglige aktiviteter såsom traditionel fremstilling af kokosvin.

Turen fortsætter med et besøg hos Lingsar-templet med tre forskellige religioner i samme tempel (Hindhu, Budhisme og Moeslem Watu Telu) samt ferskvandsbassinet ved Narmada, som de lokale beboere mener kan holde folk unge og raske.
På vej tilbage til hotellet gøres stop ved Banyu Mulek for at se fremstilling af traditionel keramik.

Afhentning på hotel i Senggigi-området eller Kuta på Lombok.



Pris pr. person fra kr. 390 ,-

Heldagstur til tropiske småøer


På denne udflugt sejler i med outriggerbåd til de smukke tropiske øer ud for Lomboks sydvestlige kyst.
Denne øgruppe kaldes også Gili-øerne, men skal ikke forveksles med de mere kendte Gili-øer ud for Lomboks nordvestlige kyst.
Øerne er kendt for sine dejlige hvide sandstrande, indbydende krystalklare vand og fascinerende koralrev.

På turen bliver der tid til at bade, snorkle og slappe på stranden.
I kører via Lomboks sydvestkyst til den lokale bådmole i Batu Kijuk.
Fra stranden stiger I ombord på en outrigger-båd og sejler blandt Gili-øerne.

Første stop er på Gili Kedis, hvor der er tilstrækkelig tid til snorkling eller solbadning på den lille øs 150 tropiske kvadratmeter.
Derefter gør vi stop ved Gili Sudat med en mangfoldighed af dyrearter blandt korallerne.

Vi fortsætter med at sejle til Gili Tangkong, hvor I kan tilkøbe en lækker BBQ fiskebuffet.
Sidste stop er Gili Nanggu, hvor man kan fornøje sig med at fodre fisk i det klare havvand.
Herefter går turen tilbage til Batu Kijuk, og I bliver kørt tilbage til hotellet igen.

Afhentning på hotel i Senggigi-området eller Kuta på Lombok.



Pris pr. person fra kr. 495 ,-