Søg:
mastercard VISA
Orkiderejser
Orkiderejser
Elsebeth Gramstrup Christensen
Rådyrvænget 130
5800 Nyborg
Danmark
work +45 65313025
cell +45 20911019

Thailands templer & snoede floder

Thailandske konges feriested
Thailands templer & snoede floder 11 dage / 8 nætter • Rundrejse med dansk rejseleder
Intern ID: 314


Erawan vandfald
Gennem hele programmet fokuseres på indhold, kvalitet og enestående oplevelser, hvor I kommer tættere på Thailands kultur, befolkning og ikke mindst naturlige vidundere.

Programmet indeholder naturligvis de store klassikere, og herudover er rejsen sprængfyldt med nye områder og spændende detaljer, der også gør den interessant for jer, der har besøgt landet flere gange før.

Vi bruger erfarne og meget dygtige guides, gode busser og bor på nøje udvalgte hoteller.

Pris og kvalitet følges ad, også i Thailand.
Det har ikke været vores intention at lave den billigste rundrejse - men den bedste.

Vi har valgt at tilbyde jer en spændende og indholdsrig rundrejse med dansk rejseleder fra Bangkok til Ayutthaya og videre til det vestlige Thailand.

Det er muligt at forlænge rundrejsen med yderligere 5 dages afslappende badeferie i den royale ferieby, Hua Hin.

Programmet kort:
Bangkok - Ayuttahya - Kanchanaburi - Sai Yok - Sangklaburi - Kanchanaburi - Bangkok

Pris pr. person fra kr. 15.995 , - fly og tur som beskrevet i program

Dag til dag beskrivelse
Internn ID: 314

Dag 1: Afrejse fra Kastrup
Når I flyver med SAS, forlader I Kastrup Lufthavn om aftenen (check flytid på rejseplan og flybillet), og sætter kursen direkte mod Bangkok. Check-in er 2 timer inden afrejse. På SAS er mad og drikkevarer naturligvis inkluderet ombord.

Dag 2: Bangkok (A)
Ankomst til Bangkoks Internationale Lufthavn kl. 15:25. Her bliver I mødt af vores danske rejseleder, og kører sammen i bus til jeres hotel. Om aftenen er der reserveret bord på en lokal restaurant, hvor der serveres thailandske specialiteter, mens der er underholdning med traditionel thailandsk dans. Showet er en utrolig flot forestilling af yndefulde thaidansere i fantastiske kostumer.
Overnatning: Grand China Hotel (Superior)

Dag 3: Bangkok (M/F)
Turen i dag står i templernes tegn, og I vil få indblik i thailændernes nære forhold til buddhismen. Dagen byder bl.a. på én af Bangkoks største seværdigheder Grand Palace & Emerald Buddha Temple. I besøger også de to berømte templer Wat Ben (Marble Temple) og Wat Trimitr (Golden Buddha Temple) samt et smykkegalleri. Frokost serveres på en lokal restaurant.
Overnatning: Grand China Hotel (Superior)

Dinner Cruise
kl. 19:30 - 22:45
Valgfrit arrangement, der ikke er inkluderet i prisen.
Den bedste måde at spise middag på? En dejlig lun aften på floden med Bangkoks lys i baggrunden. Helt sikkert en minderig aften med spændende thai mad.
I kan tilmelde jer arrangementet på dagen. Prisen for at deltage er ca. kr. 300,- pr. person, der betales til rejselederen.

Dag 4: Bangkok – Ayutthaya (M/F/A)
Morgenmad på hotellet. Efter at have checket ud af hotellet i Bangkok, er der transport til Chao Phraya Boat Pier, hvor det smukke skib ”Pearl of Siam” venter på at sejle os til den historiske by, Ayutthaya. I får serveret frokost under sejlturen. Når vi ankommer til Ayutthaya, besøger vi ruinområdet Wat Phra Si Sanphet, et lokalt marked, templet Wat Phra Viharn Mongkolvhopit og den kongelige elefantlejr ”The old Elephant Training Camp”. Om aftenen tager vi på en privat flodtur med middag ombord.
Overnatning: Krungsri River Hotel (Standard)

Dag 5: Ayutthaya – Kanchanaburi (M/F/A)
Morgenmad på hotellet. På turen fra Ayutthaya til Kanchana-buri besøger vi følgende seværdigheder: Jeath War Museum, mindekirkegården for de allierede fanger, Broen over Floden Kwai, og vi får en historisk tur på ”Death Railway Train”, der passerer igennem frodige skove og klippefulde landskaber. Der er frokost på en lokal restaurant under turen, og tilbage på hotellet spiser vi aftensmad.
Overnatning: Wang Nok Kaew Hotel (Standard) el. lign.

Bemærk: På Wang Nok Kaew Hotel overnattes i tømmerflådehuse.

Dag 6: Sai Yok (Kanchanaburi) (M/F/A)
I dag går turen til to af Kanchanaburi-provinsens smukkeste vandfald, Erawan-vandfaldene med de 7 plateauer og mulighed for at bade i vandfaldene samt Sai Yok-vandfaldene. Der serveres frokost på en lokal restaurant på turen. Om aftenen er der aftensmad på hotellet. Glæd jer til en smuk dag.
Overnatning: Wang Nok Kaew Hotel (Standard) el. lign.

Dag 7: Sai Yok - Sangklaburi (Kanchanaburi) (M/F/A)
Vi tjekker ud af hotellet og begiver os vestpå mod Sangkhala. Undervejs gør vi stop ved vandfaldet Krueng Krawia samt ”De tre Pagoders Pas”, som markerer den bjergrige grænse mellem Thailand og Burma. Om eftermiddagen, går vi en tur på ”Wooden Bridge” – verdens længste træbro – over til Mon-folkets landsby, hvor vi blandt andet vil se et typisk Mon-tempel ”Wat Wang Wiwekaram”.
Overnatning: Ponnatee Resort (Standard)

Dag 8: Sangklaburi (Kanchanaburi) (M/F/A)
Det er næppe usandsynligt, at netop denne dag bliver én af feriens bedste! Vi starter med at sejle med longtailbåde fra resortet (ca. 45 min.) på en malerisk tur, hvor vi på den kæmpe inddæmmede sø blandt andet passerer under verdens længste træbro, sejler forbi toppen af det gamle oversvømmede tempel, inden vi til sidst sejler op ad bifloden Randi. Her vil vi starte med elefantridning i over en time ud i den flotte natur, før vi med bambustømmerflåder stager os nedad Randi-floden, indtil vi møder vores longtailbåde igen. Herefter sejler vi tilbage til resortet til frokost og afslapning resten af eftermiddagen. Der er aftensmad på hotellet.
Overnatning: Ponnatee Resort (Standard)

Dag 9: Sangklaburi - Kanchanaburi (Kwai Yai) (M/F)
Vi kører til Kanchanaburi bycenter med stop ved Hellfire Pass Memorial, hvor vi går en tur ved passet. Vi holder en pause ved vandfaldet Sai-Yok Noi. Eftermiddagen er til fri disposition.
Overnatning: Pung Waan Resort & Spa, Kwai Yai (Standard)

Dag 10: Kanchanaburi - Damnoen Saduak - Hua Hin (M/F)
På rundrejsens sidste dag, tager vi fra Kanchanaburi ned til
Damonen Saduak flydende marked med masser af små salgsbåde. Efter frokosten tager I afsked med vores danske rejseleder, og bliver kørt videre sydpå til strand, sol og palmesus.
Overnatning: Anantara Hua Hin Resort & Spa (Deluxe Garden Viev)

Dag 11 - 14: Hua Hin (M)
I tilbringer disse dage på det fremragende strandresort, Anantara Hua Hin Resort & Spa, få kilometer nord for Hua Hin. Opholdet i Hua Hin er uden dansk guideservice, men får I brug for assistance, kan kontoret i Bangkok naturligvis kontaktes. Under opholdet bydes I på en lækker middag i hovedrestauranten.

Dag 14: Fra Hua Hin til Bangkok (M)
Når tusmørket sænker sig over strandområdet, bliver I hentet og kørt retur til Bangkok lufthavn. Her skal I selv klare bagagen og check-in.

Dag 15: Ankomst København
I forlader Bangkok over midnat og flyver direkte til København, hvor I tidligt samme morgen lander i Kastrup lufthavn. kl. 06:25.

M: Morgenmad; F: Frokost; A: Aftensmad
Remarks
Ved bekræftelse fremsendes depositumsfaktura på kr. 2.500,- pr. person, som skal betales inden 14 dage.

Alt dette er inkluderet i prisen:
- Flyrejse med SAS fra København til Bangkok t/r
- Alle skatter og flyafgifter
- Dansktalende rejseleder dag 2 - 10
- Engelsktalende guide
- 8 nætter på charmerende turistklassehoteller inkl. morgenmad
- 4 nætter på luksuriøst førsteklassesresort i Hua Hin inkl. morgenmad
- Alle værelser er med aircondition og privat badeværelse
- Helpension i 5 dage (dag: 4, 5, 6, 7, 8)
- Halvpension i 4 dage (dag: 2, 3, 9, 10)
- Drikkepenge på hoteller og i restauranter
- Bustransport med aircondition i Thailand
- Alle entréer og transporter som nævnt i programmet
- Bidrag til sikkerheds- og garantifonden samt ansvarsrisiko i alt kr. 28,-

Ikke inkluderet:
Afbestillings- og rejseforsikring
• Drikkepenge til guider og chauffører
• Valgfrie udflugter
• Drikkevarer
• Provinstilslutning
*****
Dag 8: Bemærk at turen med bambustømmerflåden kan være lidt strabadserende, og man kan risikere at falde i vandet. Gæster, der ikke ønsker at deltage, kan tilbagelægge strækningen på elefantryg.

Grand China Princess 20
Grand China Princess   +
215 Yaowarat Road Samphantawong
Bangkok 10100

Førsteklasses hotel beliggende i hjertet af Bangkoks ældste og mest charmerende bydel, Chinatown og i gå afstand fra Chao Phraya Floden.
Alle 153 værelser er store og udstyrede med aircondition, TV med filmkanal, radio, minibar og telefon.

Hotellet har en spændende kinesisk restaurant og bar på øverste etage, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen.
Endvidere har hotellet en dejlig swimmingpool på taget.
Et populært hotel til en meget attraktiv pris.
Grand China har også familieværelser (Family Bonus upgrade) - familiesuite med 4 sengepladser inkl. morgenmad

Fakta om hotellet
Værelser: 153

Afstand by: 0 m
Pool: Ja
Cocktail bar
Restaurant

Aircondition
Safe
Tv

Krungsri River Hotel 105
Krungsri River Hotel   +
27 / 2 Rojchana Road
Ayuthaya 13000
Thailand

Det perfekte valg er Krungsri River Hotel hvor i har har synet og lyden af Ayutthaya.
Hotellets gæster kan glæde sig til nem adgang til alt, hvad denne livlige by kan tilbyde.

Hotellets bekvemmeligheder er særligt udvalgt for at sikre den højeste komfort.
Uanset om du er fitness enthusiast eller blot ønsker at slappe af efter en lang dag, har du mulighed for at nyde fritidsfaciliteter i topklasse.

Fakta om hotellet
Pool: Ja
Børnepool
Cocktail bar
Restaurant
Vaskeri

Aircondition
Safe
Tv

Fitness Center
Wifi
Ponnatee Resort 107
Ponnatee Resort  
84 Moo 1 T. Nong Lu
Sangkhla Buri (Kanchanaburi)
Thailand 71240

Ponnatee Resort er et rigtig godt valg.

Herfra har i nem adgang til alt, hvad denne livlige by kan tilbyde.
Hotellet er et fristed, hvor i kan slappe af og lade op. Det ligger det kun få skridt fra byens talrige attraktioner, såsom Wat Wang Wiwaykarum.
Hotellet tilbyder vidunderlige fritidsaktiviteter, såsom have, som er med til at gøre dit ophold uforglemmeligt.
Ponnatee Resort er det eneste sted, du behøver, når du søger kvalitetsindkvartering i Sangkhla Buri (Kanchanaburi).

Fakta om hotellet
Restaurant
Vaskeri

Aircondition
Tv

Wifi
Andet: Cykeludlejning
Pung-waan Resort & Spa 108
Pung-waan Resort & Spa  
72/1 Moo 2 Tumbol Thamakham
Kanchanaburi Centrum
Kanchanaburi, Thailand 71000

Hotellet ligger idéelt i Kanchanaburi Centrum som er en af byens mest populære beliggenheder.
Herfra har i nem adgang til alt, hvad denne livlige by kan tilbyde til byens utallige attraktioner og vartegn, såsom Baan Mae Nam Keaw Yai Tog station, The Bridge Over the River Kwai, Apple & Noi's Thai Madlavnings Course.

Fakta om hotellet
Afstand by: 0 m
Pool: Ja
Cocktail bar
Restaurant

Aircondition
Tv
Terrasse/balkon

Wifi
Andet: Damprum
Anantara - Hua Hin Resort & Spa 102
Anantara - Hua Hin Resort & Spa  
43/1 Phetkasem Beach Road
Hua Hin 77110
Thailand

IMPONERENDE RESORT MED EKSKLUSIVE FACILITETER OG THAILANDSK CHARME

Beliggende helt ned til stranden finder I Anantara Hua Hin Resort & Spa.
De tropiske haver omkring hotellet dækker et område på ca. 6 hektar og er blandt de smukkeste i Thailand.
Hua Hin by og natmarked er fem minutters kørsel fra hotellet.

Jeres hotel er blandt den eksklusive top af luksuriøse hoteller i Hua Hin, designet i traditionel thailandsk stil.
De tropiske haver, der omgiver hotellet, inviterer dig til udendørs afslapning, mens værelserne har alle de bekvemmeligheder, man behøver for at forkæle sig selv.
Udover smilende og personlig service, tilbyder hotellet en række fremragende faciliteter to tennisbaner, bordtennis, madlavningskurser, mulighed for leje af mountainbikes og havkajakker samt et udvalg af herlige spisesteder med retter fra de forskellige verdenshjørner.

Anantara Hua Hin Resort & Spa er Bæredygtighedscertificeret af Green Globe 7

Fakta om hotellet
Værelser: 187

Reception
Room Service
Tours & sightseeing
Strand: 50 m
Afstand by: 100 m
Pool: Ja
Børnepool
Cocktail bar
Restaurant

Privat baderum
Aircondition
Safe
Tv
Terrasse/balkon